SeeSafe overtager Nordic Retail

Et stærkere setup og samme trygge samarbejde

Pr. 12. december 2025 har SeeSafe ApS overtaget Nordic Retail ApS. Opkøbet markerer et vigtigt skridt i udviklingen af begge virksomheder og styrker vores fælles evne til at levere stabile, innovative og skalerbare løsninger til detail- og erhvervskunder i hele Norden og Europa.

Nordic Retail fortsætter som selvstændigt brand, og både medarbejdere, ledelse og den daglige drift fortsætter uændret. Det betyder, at du som kunde fortsat møder de samme mennesker og den samme kvalitet, men nu med adgang til endnu flere kompetencer og ressourcer.

Sammenlægningen giver kunderne et større teknisk setup med bedre geografisk dækning i Danmark, Sverige og resten af Europa. Nordic Retails stærke position inden for retail kombineres med SeeSafe’s løsninger inden for sikkerhed, adgangskontrol, videoovervågning, alarmer og driftscenter-ydelser. Det giver et bredere udbud og mulighed for at samle flere behov hos én leverandør.

For kunder med butikker eller installationer på tværs af regioner betyder opkøbet, at de fremover kan arbejde med én samlet partner i Norden med installation i mere end 20 europæiske lande. Samtidig styrkes evnen til at levere større og mere komplekse projekter med ensartet kvalitet og høj leveringssikkerhed.

Det er vigtigt at understrege, at alle eksisterende aftaler fortsætter uændret. Kunderne bevarer deres nuværende kontaktpersoner og kontaktoplysninger, og Nordic Retail fortsætter fra lokationerne i Ballerup og Göteborg. Der er ingen ændringer i servicebesøg, drift, responstider eller planlagte projekter.

I den kommende periode vil fokus være på stabil drift og en tryg overgang. Der vil løbende blive kommunikeret om nye muligheder, når de giver konkret værdi for kunderne.

Kontakt Nordic Retail

Skal vi hjælpe dig med at frigøre ressourcer, skabe mersalg eller mindske svindet?

Hvad leder du efter?

Brug søgefunktionen nedenfor