Helheden er større end summen af delene

Nordic Retail indgår samarbejde med Oksalis

Nordic Retail har i sommeren 2025 indledt et samarbejde med svenske Oksalis for at kunne hjælpe kunder med endnu grundigere svindbekæmpelse.

Udgivet 2025-07-24

Vi samler kompetencerne

Nordic Retail indleder et samarbejde med Oksalis Utbildning for at kunne tilbyde endnu mere dybdegående rådgivning inden for svindforebyggende tiltag på det svenske marked.

Mens Nordic Retail i mange år har specialiseret sig i at bekæmpe eksternt svind – altså svind forårsaget af tyveri fra kunder og uvedkommende kriminelle i butikkerne – har Oksalis Utbildning et andet fokusområde.

Oksalis Utbildning er specialiseret i at reducere internt svind gennem smart sortimentsstyring, optimeret vareflow og engagerede medarbejdere, der udvikler gode arbejdsrutiner.

Dette betyder, at Oksalis Utbildnings kernekompetencer passer godt sammen med Nordic Retails egne kernekompetencer. Sammen vil Nordic Retail og Oksalis Utbildning kunne tilbyde forbedret rådgivning til kunder i detailhandelskæder, da der bliver et større fokus på helheden.

Helheden er nemlig større end summen af delene, som Aristoteles så berømt sagde.

Forbedret rådgivning om bekæmpelse af svind

Samarbejdet giver detailhandelskæderne mulighed for at få holistisk rådgivning om effektiv forebyggelse af svind på alle niveauer – både internt og eksternt.

Butikkerne vil få identificeret alle kilder til svind, så hver sten bliver vendt, og svindproblemerne bliver løst én gang for alle i den enkelte butik.

Hvis du er interesseret i at høre mere om partnerskabet, er du velkommen til at kontakte Nordic Retails Country Manager i Sverige, Alexander Ahlbeck (alah@nordic-retail.com), eller Oksalis Utbildnings Christian Ruhdensjö (Christian.ruhdensjo@oksalis.se).

Kontakt Nordic Retail

Skal vi hjælpe dig med at frigøre ressourcer, skabe mersalg eller mindske svindet?

Hvad leder du efter?

Brug søgefunktionen nedenfor