Tilfredshed hos Meny i Thorsø
Svindet faldt med 40%
Hos Meny i Thorsø var man meget bekymrede over mængden af varer, som forsvandt fra butikken, og de indså, de havde behov for varesikring.
Nordic Retail hjalp til med at installere varesikring på en bred vifte af butikkens dyre varer, og nu kan personalet igen trygt have varerne fremme på flotte udstillinger.
Bekymring over svindet
Købmand Svend Laursen i Meny i Thorsø plejede at have et stort svind i sin butik. Som konsekvens var han nødt til at begrænse, hvilke varer han havde stående frit i butikken, så de ikke blev stjålet, og det var træls over for kunderne.
Svend Laursen og hans ansatte var ikke bare bekymrede over den forringede kundeoplevelse. De var også meget bekymrede over de økonomiske aspekter af, at der forsvandt så mange varer fra butikken.
Varesikring på en bred vifte af varer
Løsningen på disse bekymringer blev en beslutning om at installere varesikring. Svend Laursen vidste nøjagtigt, hvilke varer, der skulle sikres med varesikring: en bred vifte af varer inden for:
- Spiritus
- Personlig pleje
- Dyrt kød
- Tøj & sko
På billederne viser Svend Laursen nogle eksempler. Her har han blandt andet sat varesikring på dyre flasker med vin og spiritus, sko fra Airtox og barberskrabere fra Gillette.
Svindet reduceret med 40%
Svend Laursen forklarer, at løsningen med varesikring samlet set har sparet ham for 40% af svindet, og han har især haft stor succes med flaskesikring.
”Jeg ser sådan på varesikring, at lige såvel som man skal spare på strømmen, så skal man også spare på svindet. Det er en optimeringsøvelse.”
– Svend Laursen, Købmand i Meny, Thorsø
Alarmen går: en sjov episode
En morgen var der alarm på varesikringen: to personer havde forsøgt at stjæle, og Svend Laursen ringede straks til det lokale politi.
Der kom omgående et helt salatfad og lagde tyvene i håndjern. Det viste sig, at tyvene kun havde stjålet for 5 kroner, men det beviser, hvor effektivt varesikringssystemet fungerer – og tænk hvis de havde stjålet for mange flere penge!
Mere tryghed og bedre service
Butikkens ansatte bruger meget mindre energi på at være opmærksomme på tyve, efter der er blevet installeret varesikring. Det har frigjort energi og tid til at servicere kunder og optimere butikkens øvrige aktiviteter.
For yderligere at optimere, har Nordic Retail hjulpet med at lave en varesikringsplan til personalet, så de hurtigt kan se, nøjagtigt hvilke varer der skal beskyttes med varesikring.