Spændende opstart med RF-varesikring
Granngården i Uddevalla
Den 27. marts 2024 genåbnede Granngården sin butik i Uddevalla i nybyggede lokaler på Frölandsvägen.
Op til åbningen skulle varehuset, ligesom kædens øvrige varehuse, have installeret varesikring for at være sikret mod tyveri og svind.
En opgradering
Modsat tidligere har kæden besluttet, at varesikringen i det nye varehus i Uddevalla ikke skulle være AM-baseret som vanligt, men derimod et RF-baseret system fra Checkpoint Systems.
Forskellen på AM (akustisk magnetisk) varesikring og RF (radiofrekvens) varesikring er, at systemerne er baseret på 2 forskellige teknologier. AM varesikring er generelt mere strømkrævende og har ofte en lavere detektionsgrad, når det gælder om at opdage tyveri. Samtidig er der et langt mindre udvalg af forbrugsvarer til AM-systemer.
Granngården har altså 3 fordele at vinde ved at skifte til RF: De sparer penge på strømregningen, de opnår højere detektionsgrad og dermed et større udbytte af deres investering i varesikring, og så har de langt flere typer forbrugsvarer at vælge mellem, når butikkens produkter skal sikres.
Hvad består installationen af?
Løsningen består af i alt 6 varesikringsantenner, som er installeret ved varehusets indgange og udgange for at sikre, at al bevægelse ind og ud af butikken bliver detekteret. Det er varesikringsantenner af typen P30 (som ses på billedet ovenfor), som er blevet installeret i varehuset.
Denne type antenne er én af de hyppigst anvendte RF-varesikringsantenner fra Checkpoint Systems, og den er forbundet med effektivitet og driftsstabilitet.
Antennen fylder ikke meget, men er nem at få øje på, hvormed potentielle butikstyve ikke er i tvivl om, at der er varesikring til stede i denne butik.
Hvordan sikres butikkens produkter?
I Granngården i Uddevalla har man valgt at anvende forskellige alarmtyper, hvilket er en god strategi for at modvirke tyveri og svind. Ud over forskellige etiketter har man også taget hard tags og spiders i brug i forskellige former og størrelser. Disse alarmtyper kan nemt appliceres på butikkens produkter, så disse produkter er sikret og ikke kan tages med ud af butikken, uden at det starter en alarm.
Først når produkterne er betalt, og butikkens personale har fjernet disse hard-tags og spiders fra produkterne igen ved hjælp af rette aftager-nøgle (som kun medarbejderne har adgang til at anvende) kan kunden tage produkterne med sig ud af butikken forbi varesikringsantennerne.
Hard-tags og spiders er nemme at anvende – både ved påsætning på butikkens produkter og når man skal tage dem af igen. De kan desuden genbruges mange gange.
Gode fremtidsudsigter
Butikschef, Jan Jonsson (ses på billedet øverst på siden), på Granngården i Uddevalla glæder sig til at opleve udbyttet af investeringen i RF-varesikring. Han er særligt entusiastisk omkring det større udvalg af alarmtyper.
Kædens sikkerhedschef, Peter Attergrim glæder sig også over de gode fremtidsudsigter med RF-varesikring og indsatsen for at nedbringe kædens svind og tyveri.